Indledning | På besøg hos SuuntoShop | Ankommet til Mendoza | Højdesyge | Søren må overgive sig | Henrik på toppen!

Søren må overgive sig

2. februar 2011
Søren Damsgaard har nu definitivt opgivet at komme på toppen af Aconcagua. Efter et forsøg på et come back til ekspeditionen resulterede i endnu en gang højdesyge, må han se sig slået af bjerget for denne gang. Han var nødt til at forsøge en forceret aklimatisering for at have chancen for at gennemføre ekspeditionen - og indhente den træning resten af ekspeditionen havde gennemført  de tre dage han var ude - men forgæves. Søren forlod Henrik og resten af ekspeditionen i 5.300 meters højde på vej op mod Kondorens Rede, da der simpelthen ikke var mere tilbage at gøre godt med. Han er nu tilbage i Mendoza, hvor han stille og roligt kan få samlet op på hans oplevelser på bjerget.

I det nedenstående kan du læse Sørens egen beretning. 

Efter en skræmmende oplevelse, og en gang højdesyge, var jeg sent den 23, januar tilbage i bjergene omkring Vallecitos. 3 dage uden ophold i højderne betød, at programmet skulle forceres kraftigt, hvis jeg skulle gøre mig nogen tanker om toppen af Aconcagua i denne omgang. 

Den 24. januar, var jeg sammen med min nye guide Fernando, paa en 6 timers trekking tur, hvor 3 bjerge op til 3.700 meter blev indtaget. 

25. januar tog vi hele turen fra Mausy bjerghytten i 2.900 meters hoejde til camp El Salto i 4.200 meters højde, hvor resten af ekspeditionen havde opholdt sig siden jeg forlod dem 3 dage tidligere. Den øvrige gruppe havde alle dagen før, (på nær to personer) været paa toppen af Vallecitos og i en højde af 5.500 meter, som et led i akklimatiseringen og klargøringen til Aconcagua. 

Set i lyset af min manglende akklimatisering, bad jeg gruppens guide om lov til, at fortsætte højere op af bjerget, for at få lidt ekstra altitude på min træening. Fernando og jeg planlagde derfor en opstigning fra klokken 02.45 selvsamme nat. Her nåede vi op i 4.800 meters hoejde inden kulden satte en stopper for yderligere opstigning. 

Da Fernando og jeg tidligt ved 08.00 tiden returnerede til camp El Salto, var gruppen kommet ud af teltene efter natten, og klar til nedstigning imod Mausy hytten. Turen skulle nu gå imod Aconcagua. Efter nedstigning fra El Salto og Vallecitos, blev vi alle kørt til Aconcagua National Park, hvorfra vi i første omgang skulle bevæge os imod camp Confluencia i 3.400 meters hoejde. En kort dag på blot 4 timers trek. Her havde vi en enkelt overnatning – dagen derpå gik turen videre op igennem en gammel gletsjer …en tør, varm og meget lang dag på små 8 timer, inden vi nåede base camp Mulas 4.300 meters højde.

Base camp er en mindre landsby, med et stort antal telte, mange nationaliteter og sit helt eget liv. Herfra udspringer og afsluttes de fleste Aconcagua ekspedtioner. To dages ophold var planlagt i Mulas – hvor tiden gik med lægeundersøgelse samt andre praktiske ting. De to dage i Mulas boed på en lidt blandet oplevelse …natten gik uden søvn. Et mærkeligt ødema betød, at jeg vågnede hver 5. minut med en kvælningsfornemmelse grundet den tynde luft i 4.300 meters hoejde. Så to dage i træk bød på samlet en god halv times søvn. Pænt ubehageligt og mildest talt også en smule udmattende. 

Søndag morgen flyttede vi ekspeditionen op til camp Canada i små 5.000 meters højde. Jeg havde havde en forfærdelig hovedpine hele eftermiddagen, og først langt ud på natten forsvandt den. Appetiten var væk, og fik hverken aftensmad eller morgenmad mandag, hvor natten igen stod på minus søvn. 

Kort efter lejren var pakket ned, påbegyndte vi opstigningen imod camp Nido de Condores i 5.500 meters højde. Allerede efter få minutter kunne jeg fornemme den manglende energi, efter 3 dage uden søvn og mad. Det tog mig i nærheden af 4 yderligere timer før, at beslutningen var endelig accepteret af hjernen også. Der var ganske enkelt ikke mere energi i kroppen. I ca. 5.300 meters højde måtte jeg mandag eftermiddag kaste håndklædet i ringen …Aconcagua havde med sit vind, vejr, væsen og den tynde luft tappet mig for al energi, og jeg måtte sige farvel til Henrik, og lade ham fortsætte paa egen haend … sammen med den øvrige gruppe. Ikke et særligt behageligt farvel til Henrik, som lige nu generer mig maksimalt. Og en mærkelig samtale mellem hjerne og krop, som man kan have med sig selv, når hovedet ikke vil acceptere situationens tilstand. 

Tilbage I camp base camp Mulas kunne jeg se frem til 3 til 5 dage på egen hånd, uden nogen former for aktivitet. I seng ved 20 tiden da temperaturen faldt til under frysepunktet og ellers intet andet …no way I’am gonna stay here!!! Tidlig mandag morgen besluttede jeg mig for, at tage turen hele vejen ned af bjerget, og ud af ekspeditionen for denne gang.

En god lang gåtur paa ca. 7 timer inden jeg igen stod ved udgangen af nationalparken …bag mig stod Aconcagua stadig med sine små 7.000 meter, dækket af sne og med sine skarpe kontraster til himlen! Havde en enkelt overnatning på en mindre hotel ved foden af Aconcagua National Park, og har her i dag onsdag taget bussen hele vejen ned til Mendoza by. De næste par dage skal for mit vedkommende stå på lidt varme, en 800 gram Argentisk bøf uden tilbehør, et glas rødvin og total afslapning oven på en overraskende hård tur, som har budt på lidt af hvert. 

Der er rigtig mange tanker og følelser, som skal forplante sig …lige nu sidder man tilbage med en fornemmelse af godt 2 ugers smerte, og intet positivt. Det hele skal vist lige bundfalde sig lidt, og komme på afstand. Jeg havde I min vildeste fantasi ikke troet på så mange udfordringer på det fysiske, psysiske og mentale plan. En rejse som i den grad har presset én til det yderste. Men det var jo hele formålet med denne rejse …at finde sine grænser. Er ikke sikker på, at jeg har fundet mine endnu. Aconcagua og jeg kom vist bare lidt skævt ind paa hinanden fra starten …jeg kommer tilbage. 

Over and out herfra Mendoza :-)
(af Søren Damsgaard) 

Sørens ekspedition er for så vidt slut, mens Henrik fortsat kæmper oppe på Aconcagua. Søren forlod ham modvilligt ca. 200 meter under Kondorens Rede i 5.380 meters højde. Og i skrivende stund er han formentlig i gang med topforsøget. der går fra camp Colera i 5.780 meters højde (hvis forholdene tillader det) op mode de svimlende 6.959 meter til toppen. Vi håber det lykkes.